RHS - Voksenuddannelser - Projektleder
Lille tekst
Normal tekst
Store tekst
Vil du have teksten p� vores hjemmeside l�st h�jt, kan du hente et lille gratis program p� www.adgangforalle.dk - (�bner nyt vindue)
Print siden

Projektleder

Med en grundlæggende projektlederuddannelse får du kompetencer, som gør dig klar til et job som projektleder eller koordinator inden for forskellige fag og brancher. Du kan for eksempel lede projekter inden for handel og kontor eller inden for håndværksfagene.

Målet med uddannelsen er, at du:
- opnår grundlæggende forståelse for projekters kendetegn
- lærer at udarbejde en projektplan
- kan optimere en tidsplan og håndtere ændringer
- lærer at arbejde med teamtyper og sammensætning
- får teknikker til at skabe High Performance Teams
- kan planlægge møder
- lærer at håndtere konflikter og at forhandle.

Indhold i uddannelsen
Projektlederuddannelsen er bygget op af to moduler med forskellige AMU-kurser. Du skal tage alle kurserne for at få den samlede uddannelse. Undervisningen er tilrettelagt, så du kommer igennem følgende kurser:

Modul 1 (10 dage):
- 45987: Projektudvikling og gennemførelse
- 47843: Økonomisk planlægning af udviklingsprojekter
- 40594: Projektledelse
- 47297: Kommunikation og feedback i administrativt arbejde
- 46490: Anvendelse af elektronisk samarbejdsrum på job. 

Modul 2 (5 dage):
- 45983: Samarbejde i grupper i virksomheden
- 47754: Mødeledelse
- 47751: Kommunikation som ledelsesværktøj.

I forlængelse af uddannelsen kan du tilkøbe en PRINCE2® Foundation Certificering, som vi tilbyder i samarbejde med Global Business Development og QRP International.

Vekslende arbejdsform
Uddannelsen veksler mellem teori og øvelser, som løses i grupper eller individuelt. Du opnår projekterfaring gennem intensivt projektarbejde med relevante cases.

Varighed
Uddannelsen varer 15 dage.

Sted
Undervisningen finder sted på Centret for voksenuddannelser på Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67, bygning 6, 4000 Roskilde. 

PRINCE2® Foundation Certificering
Boost dit CV med et internationalt anerkendt kompetencebevis.
Roskilde Handelsskole tilbyder en PRINCE2® Foundation Certificering i samarbejde med Global Business Development og QRP International.
 
PRINCE2® metoden er en international standard, der sikrer best practice til planlægning og styring af projekter. Mange organisationer private såvel som offentlige har valgt at bygge deres projektmodel op efter PRINCE2® metoden. For den professionelle projektleder er evnen til at anvende PRINCE2® metoden højt efterspurgt. En PRINCE2® certificering er et værdifuldt internationalt anerkendt kompetencebevis, der kan give dit CV et betydeligt løft.
 
Dit udbytte
Du bliver klædt på til at planlægge og styre projekter efter den internationalt anerkendte PRINCE2® metode.
Du får indsigt i international projektstyringsterminologi, der skaber fælles referencerammer på tværs af brancher og landegrænser.
Du får en internationalt anerkendt projektledercertificering og et kompetencebevis.
 
Varighed
Uddannelsen varer 10 dage. Undervisningen vil ligge i tidsrummet 8:10 – 15:30.

Studiestart
8/1 - 19/1 2018
8/3 - 16/3 2018

Pris
Kr. 10.500,-

Tilmelding
Kontakt kursussekretær Marianne Christiansen [email protected] mellem kl. 8:00 -14:00.

Læs mere om PRINCE2 Foundation Certificering her.
 
 
 
SCRUM Master Certificering
Boost dit CV med et internationalt anerkendt kompetencebevis.
Roskilde Handelsskole tilbyder en SCRUM Master Certificering i samarbejde med Global Business Development og QRP International.
 
SCRUM Master certificering er en integreret del af en agil projektlederuddannelse.
 
Dit udbytte
Du bliver klædt på til at anvende agile metoder og forstå de dynamikker, som gør sig gældende i projektmiljøer præget af høj kompleksitet og dynamik.
Du får indgående viden om SCRUM-metoden og kompetencer til at indgår i rollen som SCRUM master for et agilt team og/eller agil projektleder vha. en hybrid model.
Du opnår et internationalt anerkendt kompetencebevis i form af en SCRUM master Certified (SMC) certificering ved bestået eksamen.
 
Varighed
Uddannelsen varer 10 dage. Undervisningen vil ligge i tidsrummet 8:10 – 15:30.

Studiestart
4/12 - 15/12 2017
12/3 - 23/3 2018

Pris
Kr. 12.500,-.

Tilmelding
Kontakt kursussekretær Marianne Christiansen [email protected] mellem kl. 8:00 -14:00.

Læs mere om SCRUM Master Certificering her
 

 

Studiestart

Du kan starte på uddannelsen den 27. november 2017 

Tilmelding

Du tilmelder dig via Jobnet eller rhs.dk/voksenuddannelser =>6 ugers jobrettet uddannelse.

Her skal du udfylde blanket AR237 og sende den til:

Roskilde Handelsskole
Centret for voksenuddannelser
Bakkesvinget 67
4000 Roskilde.

Vi sender blanketten videre til godkendelse hos din a-kasse.

Du får en bekræftelse fra dit jobcenter, når tilmeldingen er godkendt.

Mere information

Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du kontakte:
Kirsten Lauridsen
([email protected], 8852 3304)
eller
Marianne Christiansen
([email protected], 8852 3240).