RHS - Handelsgymnasiet - Studiemiljø, regler og værdier
Lille tekst
Normal tekst
Store tekst
Vil du have teksten p� vores hjemmeside l�st h�jt, kan du hente et lille gratis program p� www.adgangforalle.dk - (�bner nyt vindue)
Print siden

Studiemiljø

Studiemiljøet på Handelsgymnasiet er alle de aktiviteter, der arrangeres og planlægges af elever, lærere og ungdomskonsulent i fællesskab. Men studiemiljøet dækker også over de bygninger, faciliteter og muligheder, der møder dig hver eneste dag på Handelsgymnasiet.

 

Du kan følge med i de sociale aktiviteter på Handelsgymnasiet gennem Facebook-siden Handelsgymnasiet - Roskilde Handelsskole. Vores mediegruppe, som består af ca. 10 elever, opdaterer løbende siden med omtale af studierejser, fester, sportsarrangementer, intro-aktiviteter og meget andet.

Intro-aktiviteterne er en del af det sociale miljø. De giver en god start på en helt ny tid med nye kammerater. Lærke, Katrine, Nikolaj og Frederik fortæller her, hvordan det er at starte

Se flere af studiemiljøaktiviteterne her:

Oscarfest
Hvert år i maj ruller vi den røde løber ud og inviterer til Oscaruddeling. De elever, der har mediefag, viser deres filmproduktioner,og bagefter kåres vinderne af de forskellige kategorier.Uddelingen foregår professionelt i bedste Hollywood-stil med værter, musikalsk underholdning, taler og høj stemning.

Fredagscafé
Seks til otte gange om året holder caféudvalget fredagscafé. Alle elever er velkomne til eftermiddagshygge, hvor høj stemning og musik sætter gang i weekenden.Tag klassekammeraterne og det gode humør med næste gang, der er fredagscafé på programmet!

Dimissionsfest

Studietiden afsluttes med en dimission for studenter og forældre, hvor vi overrækker eksamensbeviser. Tre års gymnasiestid er slut og huen i hus, og det skal selvfølgelig fejres. Hvert år kåres én eller to elever til ”Årets elev”. Udnævnelsen sker i forbindelse med årets dimission.

Billede fra dimission

Gallafest

Traditionen tro holder 3. års eleverne gallafest i maj. Du kan godt begynde at glæde dig! Der bliver ikke sparet på udstyret denne aften. Pigerne møder gerne op i lange flotte kjoler, og der er lagt ugers arbejde i at få kjole, hår og makeup til at matche. Drengene møder i smoking eller “kjole og hvidt” og er i dagens anledning udstyret med særligt gode manerer og høj cigarføring. Du kan se årets gallafestfilm her.

Guider

Alle 1. års klasser får tilknyttet fire guider, som er elever fra 2. år. Guiderne deltager i introforløbet for 1. års eleverne, hvor de står for sociale aktiviteter, besvarer spørgsmål, holder oplæg om skolen, viser rundt og i det hele taget hjælper de nye elever i gang. Efter introforløbet holder guiderne fortsat kontakt med 1. års klassen. For eksempel kan de være med til at
lave fælles arrangementer på klassesporet.

Fester

Gymnasiets festudvalg arrangerer tre fester om  året, hvor der ofte er et overordnet tema. Der er altid lærere og vagter til stede ved fester, som holdes på skolen, for at sikre, at festerne forløber uden problemer.

Morgensamling

Handelsgymnasiets elever og lærere mødes med mellemrum til morgensamling på årgangen. Her bliver givet informationer af betydning for alle klasser på årgangen. Klasser, grupper eller enkeltelever har mulighed for at underholde på morgensamlingerne.

Sportslige aktiviteter

I starten af skoleåret er der sportsdag for alle årgange på Handelsgymnasiet. I løbet af skoleåret arrangeres desuden løbende sportsarrangementer af forskellig art.

Handelsgymnasiets elever har mulighed for at deltage i DM i fodbold og håndbold for handelsskoler sammen med elever fra skolens andre ungdomsuddannelser.
 

Billede fra idrætsdag

Sportsfaciliteter
Skolen råder over en basketballbane, en fodboldbane, en sportshal, et fitnesscenter samt en multihal, som kan bruges til både sport og sociale arrangementer. I tilknytning til Roskilde Handelsskole ligger Maglegårdsbadet, som er en offentlig svømmehal. Maglegårdsbadet kan benyttes af elever til morgensvømning på samme vilkår som øvrige borgere i Roskilde.

På skolens gangarealer er der mulighed for at spille bordfodbold og bordtennis, og det benytter mange elever sig af, når der er brug for at få pulsen op i pauserne. 

Sportsdag på Handelsgymnasiet

Gallafest

Se film fra gallafest 2016

Billede gallafest 2016