RHS - Erhvervsuddannelser - Eux

Eux

Få 2 i 1 med eux

Eux giver dig flere muligheder. Med eux får du både en erhvervsuddannelse inden for kontor, handel, butik eller event og samtidig mulighed for at læse videre på en af de videregående uddannelser, som et eux-bevis giver adgang til.

Den merkantile eux tager fire år, og består af: 

  • År 1 på skole: Grundforløb 1 (GF1) og Grundforløb 2 (GF2) på hver 20 uger*
  • År 2 på skole: Studieforberedende forløb med fag på gymnasialt niveau svarende til fx en hf-eksamen
  • År 3 og 4: elev i en virksomhed inden for kontor, handel, butik eller event.

Du kan efter det studieforberedende forløb vælge at læse videre på en videregående uddannelse.

* Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden for højest et år, så starter du på Grundforløb 1 efterfulgt af Grundforløb 2. Har du været ude af grundskolen i mere end et år, så skal du starte på Grundforløb 2.


På Roskilde Handelsskole kan du vælge eux-fagretningerne:


Når du har afsluttet skoledelen af eux, så har du adgang til følgende hovedforløb, hvor du er elev i en virksomhed:  

  • Kontor med speciale
  • Detail med specialer
  • Handelsuddannelsen
  • Eventkoordinator.

Kontor med speciale og finansuddannelsen kan du kun gennemføre som et eux-forløb, med mindre du har gennemført en gymnasial uddannelse. 


 

​Mød Sofie og hør, hvordan det er at gå på eux

Studiestart 15. januar 2018

Du kan stadig nå at starte på eux i dette skoleår.

Du kan starte på Grundforløb 1 eller Grundforløb 2 alt efter din baggrund.

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse så kontakt studievejledningen på telefon 8852 3200 mandag til fredag kl. 13.00-14.00 eller på
[email protected].

Du tilmelder dig eux via optagelse.dk.
 

​Vil du kombinere din 10. klasse med en erhvervsuddannelse med fag på gymnasie-niveau? Så vælg 20/20 Plus - læs mere her.

Billede 20/20 Plus